SIGNE JAIS

A set of points swept by a moving straight line

10. februar - 18. marts 2023

Se fuld liste af værker her

SPECTA åbner udstillingen ”A Set of Points Swept By a Moving Straight Line” med nye værker af Signe Jais. Udstillingens titel er hentet fra matematikken, som er omdrejningspunktet for værkerne. Plan, opstalt, snit bliver til kegle, cylinder, hyperboloide i en række både klare og svimlende figurer, tegnet i sytråd hen over tekniske plancher og ternede papirer.

I sidste del af 1930’erne udførte den britiske billedkunstner Henry Moore en række skulpturer, der tog afsæt i 1800-tallets nybrud indenfor beskrivende geometri:

Den franske matematiker Gasparol Monge (1746-1818), opfandt det der endte med at blive kaldt beskrivende geometri og illustrerede sine opfindelser med overflader skabt af strakte tråde over en kurvet ramme. I matematik er disse kaldet rundede overflader, fordi der gennem hvert punkt er mindst én lige linje, der ligger på overfladen. Kegler og cylindre er indlysende eksempler, men der er mange andre. (……)

John Toland FRS i katalog til Intersections Henry Moore and stringed surfaces
4 april - 20. Juni 2012 på The Royal Society i London

Moore udtalte ved flere lejligheder, at brugen af ​​snor i hans skulpturer, som begyndte i 1937, var påvirket af at se modeller på Science Museum i London: (…)"Jeg var fascineret af de matematiske modeller, jeg så der, som var blevet lavet for at illustrere forskel på formen, der er halvvejs mellem en firkant og en cirkel. Én model havde en firkant i den ene ende med 20 huller langs hver side... Gennem disse huller sad ringe der blev udstyret med tråd, som førte til en cirkel med det samme antal huller i den anden ende. Et plan indskudt gennem midten viser den form, der er halvvejs mellem en firkant og en cirkel... Det var ikke den videnskabelige undersøgelse af disse modeller, men evnen til at se gennem strengene, som med et fuglebur, og se den ene form i den anden, hvilket begejstrede mig."(…)

Hedgecoe, J. and Moore, H (1968).
Henry Spencer Moore. New York: Simon and Schuster. p. 105.

Heri ligger også et afsæt for Signe Jais’ nye værker. I en værkserie med sytråd på ældre tekniske undervisningsplancher mødes matematik og kunst, og et nyt, visuelt udtryk opstår, et udtryk som kiler sig ind i mellemrummene mellem de tre. Eller måske som kit, der binder dem sammen, nogle gange stramt og fast, andre gange som figurer, der er i bevægelse. På samme måde er kombinationen af naturvidenskabelige matematik og kunsten i en slags bevægelse frem mod noget tredje, hvor den abstraktion, der kendetegner både matematikken og billedkunsten samler de to.

Mellemrum, f.eks. i arkitekturen, har længe været et gennemgående tema i Signe Jais’ værker, hvor udklip af billeder af forstadsarkitektur fra 1960’erne har repræsenteret mellemrummet mellem by og land. Til udstillingen har Jais skabt en række nye værker med fysiske, konkrete mellemrum idet sytråd spænder hen over et ”tomrum” mellem to dele. Det giver en spændstighed, og et fokus på både mellemrummet og på de punkter, der forbindes.

Overordnet kan man sige, at Signe Jais ”oversætter” de matematiske modeller til todimensionelle tegninger, både i en direkte oversættelse og i en lidt 'freestylet' oversættelse. Tråden giver værkerne både taktilitet og rumlighed og gør at værkerne også peger tilbage på de oprindelige modeller.

Signe Jais (DK, 1967) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og hun har en lang række udstillinger bag sig, og hun er repræsenteret i flere samlinger, bl.a. Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet, NOVO Nordisk og Københavns Kommune.

En stor tak til museumsinspektør ved Museum Sønderjylland Jens Tang Kristensen som har skrevet en uddybende tekst til udstillingen.